Det er ikke lang tid siden, at modellen Emily Ratajkowski bekræftede, at hun skulle skilles. Nu kysser hun på en ny mand.
For nylig afslørede Emily Ratajkowski i et interview med Variety, at hun er blevet single. Hun fortalte også, at det er første gang i lang tid, at hun har været single.
LÆS OGSÅ: Olivia Wilde smider bh’en og viser barmen frem
Meget tyder dog på, at hun ikke har haft planer om at være ‘ledig på markedet’ i specielt lang tid.
Det er kun tre måneder siden, at det kom frem, at Sebastian Bear-McClard, der nu er eksmand til Ratajkowski, havde været utro, og at hun derfor ville skilles.
Selvom det ikke er lang tid siden, er den 31-årige model dog tydeligvis kommet videre. Hun er nemlig blevet spottet på en date i New York, hvor hun har kysset meget passioneret med en ny mand.
På trods af, at flere medier har bragt historien, er der dog endnu ingen, der har formået at finde frem til, hvem den nye mand er.
Flere billeder viser dog, at der må have været tale om en ganske vellykket date, da det er intenst kysseri, der er tale om.
Efterfølgende satte både den ukendte mand og Emily Ratajkowski sig op på en motorcykel, hvorefter de kørte væk fra stedet.
LÆS OGSÅ: ‘Geordie Shore’-stjerne deler lykkelig nyhed
På det seneste har der også været rygter om, at den kendte model skulle danne par med Brad Pitt. Vurderet på de billeder og videoer, der er blevet frigivet, er der dog intet, der tyder på, at der skulle være hold i dette.