Søndag var der fejring i Kongehuset. Det var nemlig kong Frederiks fødselsdag, og endda den første fødselsdag som konge af Danmark.

Men det var ikke kun kong Frederik, at denne dag var noget særligt for. Også for Mary, blev dagen helt speciel.

“I anledning af sin fødselsdag har Hans Majestæt Kongen i dag tildelt sin hustru, Hendes Majestæt Dronningen, Storkommandørkorset af Dannebrogordenen,” sådan skriver Kongehuset på Instagram, hvor der også er delt et billede af Storkommandørkorset.

Du kan se billedet nederst i opslaget.

LÆS OGSÅ  Grev Nikolai fik specielt besøg inden farvel

På sin hjemmeside skriver Kongehuset også mere om det særlige Storkommandørkors.

Inden Dannebrogordenen blev åbnet for kvinder i 1951, var det kutyme, at dronninger fik tildelt Storkommandørkorset som en særlig gestus.

Det skete første gang, da Frederik 6.’s enke, dronning Marie Sophie Frederikke blev tildelt Storkommandørkorset af Christian 8. i 1840.

Herefter blev Christian 8.’s enkedronning Caroline Amalie tildelt Storkommandørkorset i 1865 af Christian 9., som også tildelte sin egen dronning Louise Storkommandørkorset i 1883.

Dronning Alexandrine blev tildelt Storkommandørkorset af sin søn, Frederik 9. i 1948, og Dronning Ingrid blev tildelt Storkommandørkorset på Frederik 9.’s fødselsdag i 1959.

LÆS OGSÅ  Her har du svaret - så meget får kronprins Frederik i lønningsposen

Der er i dag syv Storkommandører af Dannebrogordenen. Udover Kongen og Dronningen bæres Storkommandørkorset af H.M. Dronning Margrethe, H.K.H. Prins Joachim, H.K.H. Prinsesse Benedikte, Sveriges konge Carl 16. Gustav og Norges konge Harald 5.

H.M. Dronningens Storkommandørkors har tidligere været båret af prins Henrik. Efter en nænsom restaurering og omchiffrering, hvorved H.M. Kongens brillanterede monogram er blevet sat på korset, er det blevet overrakt til Dronningen af kongen i anledning af kongens fødselsdag. Til ordenen hører også Dannebrogordenens bryststjerne.

Det forklarer Kongehuset på sin hjemmeside.

Herunder kan du se billedet af det smukke Storkommandørkors: