Kong Charles har truffet en beslutning om, at der ikke længere skal serveres eller spises foie gras i de kongelige residenser i Storbritannien.
Den britiske konge, der overtog tronen efter afdøde dronning Elizabeth i september, har valgt at indføre et forbud mod foie gras, som gælder for alle de kongelige residenser.
LÆS OGSÅ: Nu reagerer Kim Kardashian på Pete Davidsons nye romance
Det har dyrerettighedsgruppen Peta oplyst i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.
Det er desuden ikke første gang, at han har gjort noget lignende. Da han var prins, havde han nemlig også indført et forbud mod foie gras i sine egne residenser.
“Som prins fjernede kong Charles foie gras – et forfærdeligt produkt, der kræver, at gæs og ænder tvangsfodres, indtil deres lever vokser til op til ti gange størrelse, og herefter slagtes – fra sine residenser,” skriver Peta, der fortsætter:
“Peta har fået bekræftet, at Hans Majestæts medmenneskelige politik nu også gælder for hele kongehuset og alle kongelige residenser.”
Da Peta har et ønske om at sige tak til kong Charles, vil de sørge for, at han får tilsendt en såkaldt faux gras, der er lavet af kokken Alexis Gauthier, der har speciale i at lave veganske retter.
LÆS OGSÅ: Quentin Tarantino afslører: Derfor konfronterede jeg ikke Weinstein
Desuden lyder det, at Peta ‘opfordrer alle til at følge kongens valg’, hvorfor de også mener, at alle fremover bør ‘fravælge foie gras, når der skal laves mad’.