Nu sætter Jonas Vingegaards chef på, hvordan det ser ud for Vingegaard og dette års Tour de France.


Efter Jonas Vingegaards alvorlige styrt i Baskerlandet Rundt, har et af de store spørgsmål i cykelverdenen været, om danskeren vil være klar til at forsvare den gule trøje i årets Tour de France.

Nu kommenterer hans sportsdirektør på situationen.

Der er kun få måneder til Tour de France starter, og usikkerheden har været stor omkring Vingegaards deltagelse. Danskeren har vundet det prestigefyldte løb de sidste to gange, og målet for sæsonen var at sikre sig trøjen for tredje gang i træk.

LÆS OGSÅ  Efter bommert hos TV 2: Nu undskylder Jim Lyngvild

Jonas Vingegaard startede sæsonen med flere sejre, men hans deltagelse i Baskerlandet Rundt endte dramatisk. Her var han involveret i et stort styrt, som førte til flere skader, herunder et brækket kraveben, en punkteret lunge og brækkede ribben. Efter at være blevet opereret tilbragte han 12 dage på hospitalet.

“Hej alle, det er tid til at forlade hospitalet for mig. Jeg vil gerne takke personalet for at tage godt af mig. Og jeg vil takke alle for støtten. Jeg har modtaget mange beskeder, gaver og tegninger. Det varmer! Nu er det tid til at komme mig helt,” lød det fra Jonas Vingegaard, da han efter 12 dage kunne forlade hospitalet.

Sportsdirektøren for Visma – Lease a Bike, Marijn Zeeman, har nu udtalt sig om Vingegaards muligheder for at blive klar til Tour de France i et interview med Wielerflits.

Zeeman anerkender, at danskeren står overfor store udfordringer, men han udelukker ikke, at Vingegaard kan nå at blive klar til det legendariske cykelløb.

“Det bliver svært for Jonas at komme til Touren i god form, men det er bestemt ikke umuligt. Han er travlt optaget af genoptræning hver dag under vejledning af vores lægestab og fysioterapeuter,” siger Marijn Zeeman til Wielerflits.

LÆS OGSÅ  Nu taler Jonas Vingegaard endelig ud i kølvandet på episode

Ifølge Zeeman er der også en anden faktor, der taler til Vingegaards fordel. “Vi holder bestemt stadig muligheden åben for, at han kan komme til start i Firenze i Tour de France. Jonas er ekstremt talentfuld, og vi ved, at han også rehabiliterer ekstremt hurtigt,” tilføjede Zeeman optimistisk.

Dette efterlader stadig håb for de danske cykelfans, der håber på, at 2024 vil bringe endnu en Tour de France-sejr til Vingegaard.

Årets Tour de France vil være anderledes, da løbet starter forskellige steder og typisk slutter i Paris. Men på grund af OL, der afholdes i Paris, vil løbet i år ikke slutte der.