Realitystjernen Kim Kardashian er i dag en succesfuld forretningskvinde, der tjener enorme summer på sine forretninger.

Til trods for, at den amerikanske stjerne har flere aktiviteter, er det dog især hendes shapewear- og tøjmærke SKIMS, som hun tjener sine penge på.

LÆS OGSÅ: Boet efter Michael Jackson stopper salg af stjålne ejendele

Hun har flere gange udsendt kollektioner af både shapewear, undertøj, badetøj mv., som er blevet revet ned fra hylderne. Og det er naturligvis noget, der luner rigtig godt i kassen hos den i dag 41-årige Kim Kardashian.

Faktisk går det så godt, at hun af Forbes er blevet erklæret milliardær i dollars. Det vil sige, at hun har en formue, der lyder på minimum 6,2 milliarder danske kroner.

Selvom salget går godt og mange af hendes kunder er tilfredse, er det dog tilsyneladende ikke tilfældet for alle. Det har nu medført, at den amerikanske realitystjerne er blevet sagsøgt.

Konkret er SKIMS blevet sagsøgt af en kvinde, der mener, at en kropstape, som hun har købt, har revet hendes hud op.

Ifølge TMZ, som har fået indsigt i retsdokumenter, mener denne kvinde, at kropstapen har været ‘direkte ansvarlig for den fysiske og psykiske smerte’, som hun var udsat for.

LÆS OGSÅ: Kæresten fik barn med anden kvinde: Sådan har Khloé Kardashian det

En repræsentant for SKIMS har dog afvist søgsmålet, og har hævdet, at den pågældende kunde har købt en falsk kropstape på Amazon. Derfor skulle der altså ikke være tale om et produkt, som de står inde for.