Kevin Spacey har tabt en stor retssag, som nu koster ham et gigantisk millionbeløb.

I de seneste år har Kevin Spacey været genstand for en lang række anklager om seksuelle overgreb.

LÆS OGSÅ: Konen går fra ham: Hitsanger har fået barn med en anden kvinde

Til trods for, at retten i USA flere gange har droppet at føre straffesager mod den kendte skuespiller, kommer han dog ikke til at gå helt fri.

Ifølge mediet People er han nemlig blevet kendt skyldig i en retssag, der er blevet ført ved højesteret i Los Angeles.

Konkret er han blevet dømt til at skulle betale en stor erstatning på 29,5 millioner dollars til produktionen bag ‘House of Cards’, som han blev fyret fra i 2017 på grund af de mange anklager.

Hertil er han også blevet idømt at betale for sagens omkostninger, som beløber sig til 1,5 millioner dollars. I alt skal den 63-årige skuespiller betale, hvad der svarer til omtrent 225 millioner danske kroner.

Den store sag har været et stykke tid undervejs, da den startede tilbage i 2020.

LÆS OGSÅ: Khloé Kardashian smider tøjet og viser sin veltrimmede krop

Sagen blev startet, efter MRC, som står bag produktionen af ‘House of Cards’, havde undersøgt en række påstande om seksuel chikane og overgreb, der skulle have været begået på settet af Kevin Spacey.

Grundlaget for erstatningssagen er, at man vurderer, at Spacey har overtrådt retningslinjerne for seksuel chikane, og at han derfor har brudt sin kontrakt.