Kim Kardashian og Pete Davison er gået fra hinanden – og det er der i hvert fald én person, der blev glad for at høre.
Ganske vist er Kim Kardashian og Pete Davidsons forrhold ovre, men det betyder dog ikke, at Kanye er færdig med at gå til angreb på komikeren.
LÆS OGSÅ: Khloé Kardashian er blevet mor til to
Det har den succesfulde rapper igen sat en streg under, da han for nylig har delt et opslag på det sociale medie Instagram, hvor han stikker til den 28-årige komiker.
Billedet, der blev delt på Instagram, som han i øvrigt blev suspenderet fra for et par måneder siden, viser en falsk New York Times-overskrift, der lyder således: ‘Skete Davidson er død i en alder af 28’.
Kanye, som nu kalder sig selv for Ye, har ikke inkluderet en tekst eller noget yderligere. Det kan dog antages, at det handler om at fejre, at Kim og Pete har valgt at gå hver til sit, hvilket kom frem i sidste uge.
Tilsyneladende var det dog ikke nok for ham at sende en stikpille i retning af Pete Davidson. Han valgte nemlig også at stikke til sin tidligere ven, Kid Cudi.
Kanye West og Kid Cudi blev uvenner, da sidstnævnte blev ved med at være venner med Pete, selvom han var begyndt at ses med Kim.
‘Kid Cudi skulle spille til begravelsen, men er bange for klastekastere,’ fremgår det også af billedet.
LÆS OGSÅ: Derfor gik Kim Kardashian og Pete Davidson fra hinanden
Her er der tale om en joke, der er rettet mod Kid Cudi, der valgte at forlade scenen ved Rolling Loud Miami i sidste måned, fordi publikum kastede ting op på scenen.