Hollywood-stjernen har selv delt billede på Instagram, hvor hun tager et tilbageblik på tiden i 90’erne, hvor hun solede sig på stranden i Miami.
Stjernen på billedet er naturligvis ingen ringere end ‘Modern Family’-skuespilleren Sofia Vergara.
Sofia Vergara fejrede “Throwback Thursday” ved at dele et nostalgisk øjeblik fra 90’erne på Instagram.
Hun postede et billede af sig selv iført en himmelblå bikini, mens hun slappede af på stranden i Florida sammen med en veninde. Den nu 47-årige Sofia Vergara, som opnåede international berømmelse med hit-sitcomen “Modern Family”, skrev: “#tbt The 90’s Miami beach Fl” som tekst til billedet.
For et par uger siden nød Sofia en ferie med sine nærmeste i sit strandhus Casa Chipi Chipi på Bahamas.
Sofia deler huset med sin mand, Joe Manganiello, og de forlod området kort før orkanen Dorian ramte. Hun blev kritiseret på sociale medier for at lægge et billede på Instagram, hvor hun skrev “Bye bye Dorian!!” og viste, hvordan hun forlod Bahamas med privatjet.
Sofia Vergara har aldrig haft noget imod at vise sig frem uden særlig meget tøj. Det kan du blandt også se i videoen herunder:
Sofia Vergara har siden 2009 spillet den temperamentsfulde Gloria i “Modern Family”, som nu går ind i sin 11. og sidste sæson. Den nye sæson får premiere om to uger.
I et interview med Buzzfeed News’ Profile i maj udtalte Sofia sig om seriens afslutning:
“Jeg er sikker på, at det bliver fantastisk, ligesom alle de tidligere sæsonafslutninger.” Hun tilføjede:
“Gloria har et så skønt liv og en så smuk familie, at jeg tror, jeg vil være tilfreds med, hvad end forfatterne har planlagt for hende.”
Takket være “Modern Family” og forskellige sponsorater, indtog Sofia Vergara førstepladsen på Forbes’ liste over bedst betalte tv-skuespillerinder sidste år for syvende år i træk. På listen var også hendes “Modern Family”-kollega Julie Bowen, som spiller hendes steddatter i serien.