Nu sætter Amalie Dollerup selv ord på den store overraskelse i Badehotellet.
I søndags rullede det femte afsnit af Badehotellets tiende sæson over skærmen.
Kærligheden mellem Amanda og den tyske løjtnant har bestemt ikke været uden udfordringer, og mange seere har heppet på dem. Derfor var der nok også flere, som blev rørte over det seneste afsnit.
Her omtaler Uwe Kiessling nemlig Amanda som sin hustru, hvilket også er en stor overraskelse for Amanda.
Læs også: Melder ud: Nu kan det være slut for William og Harry
Uwe har nemlig fået lov til at blive sendt hjem til Tyskland, men det vil han kun, hvis han kan få Amanda og Frida med. Og det fortæller han Amanda, hvor han siger at han kun rejser hjem, hvis det bliver med sin hustru og datter.
Amanda bliver meget rørt over hans ord, og fortæller Uwe, at hun og Frida vil rejse med ham alle steder hen.
Men var hans omtale af Amanda som hans hustru et frieri? Det har BILLED-BLADET spurgt Amalie Dollerup om.
Læs også: ‘Badehotellets’ Otilia afslører: Var nærmest rasende over denne beslutning
“Ja, det er et frieri,” slår hun fast.
Amalie Dollerup har spillet med i serien som Amanda siden Badehotellets første sæson, hvor hun var teenager og med sine forældre på ferie på hotellet. Siden har karakteren været i stor udvikling, og nu er Amanda bestyrer af hotellet og mor til datteren Frida.
Hvordan det hele ender må vi stadig vente med at se, der venter nemlig stadig fire afsnit af serien.
Du kan se Badehotellet søndag kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.