Nu bekræfter den populære iværksætter at de danner par igen.

Jesper Buch var søndag til gallapremiere på ‘Ghostbusters’ i Big Bio i Nordhavn sammen med sin søn.

Her mødte han Ekstra Bladet som spurgte ind til hans privatliv.

Selvom Jesper Buch er et meget privat menneske, så delte han alligevel en lille smule fra privaten – nemlig at han har fået en kæreste.

Og det er ikke en helt ny person som er kommet ind i hans liv – tværtimod.

“Om der er en kæreste i mit liv? Ja, det er der. Moren til mine børn,” fortalte Jesper Buch til bladet.

Læs også: Deltog i populært DR-program: Nu fortryder de

Jesper Buch er far til tre. Han har sin ældste datter, Fie, med Sarah Buch, som han dannede par med for mange år siden.

Derudover er han far til Olivia og Oscar, som han har med Renata Mollerup Sørensen, og det er altså også Renata han nu danner par med igen.

De to blev skilt tilbage i 2017, og har siden dannet par on og off.

Men nu bekræfter han altså at de er tilbage sammen.

Jesper Buch er især kendt fra DR-programmet ‘Løvens Hule’, hvor hvor nye iværksættere skal sælge deres opfindelser og virksomhedsideer til kendte og etablerede erhvervsfolk.

Jesper Buch er i dag medejer af en lang række forretninger, herunder Miinto, GoMentor (tidl. Metaline), Nabo, Drinkster, Autobutler, GoMore, Domino’s Pizza DK, Hungry Group, Fitbay, Plecto, Crowdy House, Fishtrip, Vivino, Dyekjaer Design og Reshopper.

Derudover har han været en del af Just Eat, Just-brand, Osuma, Autobutler.dk og Ungarbejde.dk