Onsdag forsvandt Jennifer Lopez fra de sociale medier. Hun slettede alle sine billeder på Instagram, og det skabte naturligvis en masse spekulation.

Nu har den 53-årige sangstjerne afsløret, hvad der var årsagen til, at hun besluttede sig for at starte på en frisk på det sociale medie.

LÆS OGSÅ: Margot Robbie afslører: Gjorde dette inden ikonisk scene

Fredag eftermiddag vendte hun nemlig tilbage på det sociale medie, og valgte i samme ombæring at løfte sløret for en stor nyhed.

Indtil videre er der kun blevet delt ét opslag på hendes Instagram-profil. Og i dette opslag afslører hun, at hun udgiver et nyt album, der får titlen ‘This Is Me … Now’.

Det er et album, der bliver udgivet i anledning af, at hun kan fejre 20-års jubilæum med albummet ‘This Is Me … Then’, hvilket hun giver udtryk for i opslaget på det sociale medie.

Da hun onsdag valgte at slette alle sine billeder fra det sociale medie, skabte det stor opmærksomhed, da hendes millioner af fans ikke kunne forstå, hvorfor hun havde valgt at slette sine mange billeder.

Af denne grund blev der også spekuleret i, hvad der kunne være årsag til det. Her blev der peget på, at det kunne være alt fra hacking til et marketingstunt.

Fredag eftermiddag blev det så gjort klart, at det var et stunt, der handlede om at skabe opmærksomhed omkring hendes nye album – og det ser ud til at have virket.

LÆS OGSÅ: Nægtede at blive vaccineret: Kostede stor rolle og mange millioner

Siden opslaget, hvori hun annoncerer sit nye album, er blevet delt, har det fået mere end 862.000 likes og mere end 14.400 kommentarer.