Jason Momoa, der blandt andet er kendt for sin rolle som ‘Aquaman’, var ude for en trafikulykke i weekenden, hvor han kolliderede med en motorcykel.
Den 42-årige skuespiller var i weekenden involveret i en skræmmende trafikulykke med en motorcykel. Han var selv i bil. Ifølge TMZ er alle okay, og ingen har fået skylden for ulykken.
LÆS OGSÅ: John Cleese med vild indrømmelse: Skilsmisser har kostet 220 millioner
Politiet har fortalt til TMZ, at den kendte skuespiller kom kørende på Old Topanga Canyon Road søndag, hvilket er i nærheden af Calabasas-området.
På et tidspunkt er der en motorcykel, der kommer kørende i den anden vejbane, som ender med at få kontakt med bilen i et sving.
Ifølge TMZ var det motorcyklisten, der kørte ind i Jason Momoas vognbane, da de kørte ind i svinget, og det førte til, at han ramte venstre side af skuespillerens bil.
Heldigvis var føreren af motorcyklen i stand til at lande på benene, men han var dog først en tur oppe på forruden og kølerhjelmen af Jason Momoas bil.
Herefter blev føreren af motorcyklen bragt på hospitalet med mindre kvæstelser, hvilket omfatter blå mærker på benene samt en skade på den ene tommelfinger.
LÆS OGSÅ: Kate Moss afslører: Derfor vidnede jeg mod Amber Heard
Jason Momoa har det også fint, og er ikke kommet til skade i forbindelse med ulykken.