I et nyligt Instagram-opslag tager Janni bladet fra munden og imødegår de usandheder, som ifølge hende, er blevet spredt om situationen mellem hende og Amalie, som ikke længere taler sammen.
Læs også: Ung ‘Big Brother’-deltager død
Tidligere fortalte Janni Ree, at de tog en kort pause, men Amalie reagerede på dette i et interview med Se&Hør, og derfor har Janni Ree nu følt sig nødsaget til at svare igen.
Ifølge Janni Ree var det hende, der trak sig fra Amalie og altså også hende, der besluttede at afslutte deres venskab for flere måneder siden. På Instagram beretter hun, at hun blokerede Amalie på sociale medier og slettede alle deres fælles billeder.
Karsten var chokeret
Janni afviser at have taget kontakt til Amalie efter bruddet, men afslører, at Amalie har forsøgt at ringe til hende midt om natten og sendt en SMS to dage senere, hvor hun bad Janni holde sig væk fra hende.
“Jeg har ALDRIG taget kontakt til hende, men hun har ringet til mig midt om natten, efter hun har talt med min veninde om, hvor meget hun savnede mig,” fortæller Janni Ree og fortsætter:
“Jeg tog selvfølgelig ikke telefonen, Karsten blev chokeret over, at hun ringede, ligesom jeg selv gjorde. Derefter modtager jeg en SMS to dage efter, hvor hun skriver, jeg skal holde mig væk fra hende,” uddyber Janni Ree i opslaget.
Janni forklarer, at dette var grunden til, at hun besluttede sig for ikke længere at have Amalie i sit liv. Hun ønsker at fokusere på at rydde op i dårlige energier og passe på sig selv, sin familie og sine nære venner fremover.
“Det er mig, som har ryddet op i dårlige energier og passer på mig selv, familien og nære venner fremadrettet,” fortæller hun.
Janni Ree, der er gift med Karsten Ree, har valgt at nyde tiden i Sydfrankrig sammen med sin mand og håber, at det nu kan lægges bag sig.
Herunder kan du læse Janni Rees indlæg