Radiovært Howard Stern har fået nok. Han mener, at det har taget overhånd med en massive dækning af dronning Elizabeths død.
I et segment af mandagens ‘The Howard Stern Show’ gjorde den 68-årige radiovært det klart, at han mener, at de amerikanske medier har haft for stort fokus på at dække dronning Elizabeths død.
LÆS OGSÅ: Prins Andrew mødt af tilråb, da han fulgte sin mors kiste
Det skriver det amerikanske medie Page Six.
“Det er underlige traditioner og alt muligt. Og jeg mener: ‘Jesus, nu er det nok med dronningen. Jeg mener, det er Amerika – vi har ikke en dronning,” sagde han til sin medvært Robin Quivers, da de talte om dronningen.
Den kendte radiovært mener derimod, at det er noget helt andet, der bør tales om, i stedet for dronning Elizabeths død.
“Jeg forstår det. Dronningen var en sød dame, tror jeg. Hele mit liv har dronningen været den samme, og der er en tradition der, og hun gjorde sin pligt over for sit land.”
“Jeg forstår det, jeg forstår det, jeg forstår det, men vi må tilbage til at tale om Trump, og om hvor de papirer er, som de fandt ved Mar-A-Lago.”
LÆS OGSÅ: Derfor tog Meghan Markle ikke med prins Harry
Det fik Robin Quivers til at bryde ind og spørge, om han ‘ikke bryder sig om dronnings distraktion’, hvilket han svarede på: “Nej, det er irriterende.”