Skuespiller Gal Gadot bliver hånet på grund af et opslag, hun har delt på Twitter.

Den kendte skuespiller Gal Gadot har tilsyneladende formået at gøre sig selv til grin, ved at dele et ganske harmløst opslag på Twitter.

LÆS OGSÅ: Afslørende billeder blev delt: Nu forlader Toni Collette manden

For nylig blev det nemlig meldt ud, at ‘Wonder Woman’-franchisen er blevet lagt i graven.

Egentlig var der planlagt en tredje film i serien, men den er nu blevet droppet. Det betyder, at Gal Gadot derfor ikke kommer til at indtage hovedrollen igen.

Meget tyder dog på, at hun ikke er blevet informeret om dette. I hvert fald har hun delt et opslag på Twitter, hvor hun ikke blot hylder sin karakter, men også skriver, at hun glæder sig til næste kapitel.

Det skriver det australske medie News.com.au.

I opslaget, hvor hun også har delt et billede af sig selv som Wonder Woman, har hun skrevet, at hun ‘ikke kan vente’ med at vise fans af serien ‘hendes næste kapitel’.

Det har fået mange til at håne hende under opslaget, da de mener, at hun hentyder til, at en tredje film skulle være på vej – hvilket den tilsyneladende ikke er.

“Er der nogen, som har glemt at informere Gal Gadot?” er der en bruger, der har skrevet, mens en anden har skrevet: “Er filmen ikke død?”

LÆS OGSÅ: Kun for en stund: Pludselig var Elon Musk ikke længere verdens rigeste

Det kan dog ikke udelukkes, at hun blot hentyder til, at Wonder Woman skal medvirke i andre film i DC-universet. Dette kunne eksempelvis være endnu en Justice League-film.