Ghita Nørbys hund, Aki, er her ikke længere. Noget helt specielt savner hun.

(Billedet til artiklen er ikke af Aki.)

Ghita Nørby bryder sig ikke om ordet kæledyr:

– Jeg bryder mig ikke om ordet kæledyr. Jeg bruger bare ordet “hund”, udtaler Ghita Nørby til Billedbladet, da de møder hende ved overrækkelsen til Dyrefondets jubilæumspris.

Ghita har længe haft hund. Det begyndte, da hun dannede par med Dario Campeotto.

Dario Campeotto kom en dag hjem med en hund. Og Ghita var hurtig til at forelske sig i den lille overraskelse.

Det var kærlighed ved første bid, skulle Ghita tidligere have udtalt. Den startede nemlig med at bide Ghita i bagdelen. Og siden har Ghita ikke set sig tilbage.

– Jeg har altid haft mynder. De har et særligt sind. Den går ikke med dig hjem, kun med mig. Det er en loyal hund.

Men hendes bedste ven, eller hund, som hun selv ville sige, er altså ikke længere hos hende. Aki, som hunden hed, er nemlig gået bort.

Det er naturligvis sørgeligt. Og Ghita savner naturligvis også hendes tro følgesvend.

–  Min hund er desværre død, så jeg har ikke nogen lige nu. Og en hundeven kan ikke erstattes af en anden hund.

Noget helt særligt vil hun savne. Og som hundeejer vil man måske nikke genkendende til hendes udtalelse:

– Den er en del af mit hjerte og er der endnu. Og jeg savner de der potelyde, og lyden af at de drikker vand, det er en af de bedste lyde, man kan simpelthen ikke regne rytmen ud. Den er helt skæv.

Du kan læse mere om Ghita Nørby her.