Amber Heard har krævet, at hendes retssag med eksmanden Johnny Depp skulle gå om. Nu har hun fået svar.

Amber Heard kommer til at se langt efter en ny retssag, efter at have krævet, at sagen med eksmanden Johnny Depp skulle erklæres ugyldig.

LÆS OGSÅ: Bekræfter: Khloé Kardashian venter barn

Hun fik sine advokater til at indsende en anmodning om at få dommen erklæret ugyldig, da et af juryens medlemmer blev erstattet, uden at det blev meddelt.

Efter sigende skulle der være tale om, at en 77-årig mand var blevet indkaldt som jurymedlem. I stedet endte han 52-årige søn med at møde op på sin fars vegne.

Det er dette, der har medført, at Heard-lejren vil have retssagen til at gå om, men det bliver der ikke noget af, skriver New York Post.

Dommer Penney Azcarate har nemlig afvist dette ønske og afgiver i sin kendelse, at ‘nævningene blev undersøgt, overværede hele sagen, overvejede og nåede frem til en dom’.

Det vil sige, at sagen ikke kommer til at gå om, og Amber Heard skal derfor stadig betale den store sum penge, hun er blevet dømt til at betale.

LÆS OGSÅ: Harry Styles med flot gestus efter Field’s-skyderi

Afgørelsen på sagen blev, at Amber Heard skulle betale en erstatning på over 10 millioner dollars til Johnny Depp, mens hun selv blev tilkendt en erstatning på 2 millioner dollars.