Justin Bieber og hans kone, Hailey Bieber, har løftet sløret for en glædelig nyhed. De har nemlig udvidet deres lille familie.

Det er ikke lang tid siden, at 28-årige Justin Bieber meldte ud, at han var nødt til at aflyse resten af sin verdensturné på grund af udmattelse.

LÆS OGSÅ: Billie Eilish i modvind over kostume

At han ikke skal rejse verden rundt for at afvikle sine mange koncerter, har betydet, at han nu har mere tid på hænderne, som han kan dedikere til sin lille familie.

Og derfor har han og Hailey besluttet sig for, at de vil udvide deres familie. Det betyder dog ikke, at en baby er på vej. Derimod har de fået en lille hundehvalp, som dermed bliver familiens fjerde medlem.

Det er Hailey Bieber, der på det sociale medie Instagram har løftet sløret for, at hun og den canadiske hitsanger har valgt at købe sig en lille hundehvalp.

“Dette er Oscars nye lillesøster. Piggy Lou Bieber,” skriver hun til et billede af den lille hundehvalp, som hun har delt på sin story på det sociale medie.

Afsløringen af deres familieudvidelse kom i forbindelse med Halloween. Derfor havde parret selvfølgelig også sørget for, at den lille hundehvalp var blevet forsynet med en udklædning.

LÆS OGSÅ: Afsløret: Hun er Liam Paynes nye kæreste

Foruden seneste medlem af familie, Piggy Lou, har Justin og Bieber i forvejen hunden Oscar, som blev en del af familien tilbage i december 2018.