Grev Nikolai er kommet på Instagram, og derigennem kan man lære meget om den tidligere prins.
Hollywoodstjerner, Melvin Kakooza og en hemmelig royal profil? Nikolais nye Instagram er et overflødighedshorn af spændende opdagelser om den unge greve.
Grev Nikolai har pænt vinket farvel til familiens Instagram-profil og har i samme omgang derfor fået sin egen.
Og indtil videre kan den 23-årige greve af Monpezat prale af et solidt Instagram-game.
På lidt mere end et enkelt døgn er han sneget op på hele 12.500 følgere, mens han selv kun har klikket på den famøse “følg/follow”-knap på 327 profiler.
Nikolai har kun valgt at dele et enkelt billede af sig selv, da han i 2018 sprang ud som model for Burberry, men det betyder bestemt ikke, at der ikke er noget, vi kan lære om den unge greve gennem Instagram-profilen.
Mange af Nikolais følgere hylder ham for være blevet en del af det sociale medie.
Ligesom mange også får givet deres besyv med, når det kommer til den helt store prins- og prinsesseskandale, der sidste år bragede afsted i det danske kongehus.
“For mig vil du altid være prins af Danmark, deres kongelige højhed,” lyder det blandt andet fra en følger i kommentarsporet.
“Du var danskernes første royale barnebarn, og vi har set dig vokse op og blive et smukt menneske med format. Det kan ingen tage fra dig. Så kan, hvem der vil, rode med titlerne. For os er du den samme,” skriver en anden.
Grev Nikolai har naturligvis valgt at følge kongehusets officielle profil, ligesom hans modelbureau, Scoop Models, også har fået et follow.
Dertil hører masser af profiler, der rimer på mode. Blandt andet smykkegiganten Cartier, stylisten Pernille Teisbæk og Scoop Models-kollegaen Albert Rosin.
Vild med film
Og så er der også noget, som der tyder på, at vi her har at gøre med en vaskeægte filmentusiast.
Nikolai har i hvert fald valgt at følge “thefilmthusiasts”, som der regelmæssigt deler klip og teasers af ikoniske skuespillere drysset med lidt filmnyheder.
Samtidig følger han også en lang række kendte hollywoodstjerner såsom Johnny Depp, “Spider-Man”-stjernen Tom Holland, Ryan Reynolds, “Jojo Rabbit”-instruktøren Taika Waititi og lussingegiveren Will Smith.
Læs også “Will Smith og Martin Lawrence bekræfter“.
Så skulle det ske, at du møder greven i byen, så kan du måske gøre dig forhåbninger om at komme i snak med ham ved at sludre lidt om de diverse hollywoodhits.
Modellen lader dog også til at interessere sig for en række vigtige sager.
Blandt andet rene oceaner. Han følger nemlig nonprofitorganisationen “The Ocean Cleanup”, der udvikler teknologier, der skal rydde op i verdenshavene.
Hov, er det ikke Marie?
I den mere humoristiske afdeling er grev Nikolai åbenbart glad for YouTube-megastjernen Mr. Beast, mens han nok også lurer med, når den amerikanske komiker Bill Burr giver den gas.
Begge har i hvert fald sikret sig Nikolais opmærksomhed på Instagram.
En lang række personlige, danske venner har selvfølgelig også fået et følgerklik.
Det gælder blandt andet komikeren Melvin Kakooza og tv-værten Martin Johannes Larsen, som begge kender greven personligt.
Og så kan det også være, at vi i samme omgang har opdaget prinsesse Maries private Instagram-profil.
Grev Nikolai følger i hvert fald en profil med navnet Marie Cavallier.
Profilen har 330 beskedne følgere og følger 602 retur. Til gengæld er profilen ganske aktiv med 354 opslag.