Den kendte skuespiller, der især er kendt for sin rolle i Godfather-filmene, er afgået ved døden i en alder af 82 år.
James Caan, der især er kendt for sin rolle som Sonny Corleone i Godfather-filmene, er afgået ved døden. Han blev 82 år.
LÆS OGSÅ: 13 år efter sin død: Pengene ruller ind hos Michael Jackson-boet
Det er hans familie, der har meldt ud om nyheden, hvilket de har gjort på det sociale medie Twitter.
“Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Jimmy døde om aftenen den 6. juli. Familien sætter meget pris på strømmen af kærlighed og dybfølte kondolencer og beder jer om fortsat at respektere deres privatliv i denne svære tid,” skriver de på det sociale medie.
James Caan har haft en lang og flot karriere, hvor han har spillet med i et hav af film. Der er dog især én rolle, som rigtig mange kender ham for.
Han er nemlig klart bedst kendt for at have spillet rollen som Sonny Corleone, som han debuterede med i den første Godfather-film, der havde premiere i 1972.
LÆS OGSÅ: Elon Musk har fået børn med medarbejder
Han var også med i et flaskback i Godfather II. Rollen, der ikke blot har gjort ham kendt i hele verden, sikrede ham også en nominering til både en Oscar og en Golden Globe.