Nu lyder der en direkte besked til Jonas Vingegaard.

Den 4. april 2024 er nok en dato, Jonas Vingegaard aldrig glemmer.

Det var nemlig her, hans alvorlige og meget omtalte styrt fandt sted. Efter styrtet blev han indlagt på et spansk hospital, og derfra gik der næsten to uger, før han blev udskrevet.

Dengang delte han sine første ord med offentligheden via et X-opslag fra Team Visma Lease a Bike:

LÆS OGSÅ  Josephine Skriver indrømmer: Det hele var fake

“Hej alle, det er tid til at forlade hospitalet for mig. Jeg vil gerne takke personalet for at tage godt af mig. Og jeg vil takke alle for støtten. Jeg har modtaget mange beskeder, gaver og tegninger. Det varmer! Nu er det tid til at komme mig helt”.

Siden da har hele cykelverden ventet på, at danskeren skulle melde noget ud om Tour de France, og i går brød han tavsheden gennem en video på holdets X-profil.

“Jeg håber stadig på at kunne være der til starten af Tour de France. Vi ved ikke, hvordan min form vil være, eller hvordan genoptræningen vil gå. Men jeg gør alt, hvad jeg kan, for at være der i topform”, udtalte Vinggaard i en video på X.

Efter den melding har eksperter kommenteret på danskerens situation, og nu er turen kommet til Bjarne Riis.

Bjarne Riis med klar opfordring

Den tidligere Tour de France-rytter lægger over for B.T. ikke skjul på, at han er meget glad for at se Vingegaard tilbage på cyklen:

“Det er jo bare fantastisk, og jeg har ventet længe på det her. Jeg er glad for at se ham på cyklen, og at han forsøger at komme tilbage til Touren. Det varmer mit cykelhjerte.”

LÆS OGSÅ  TV 2 stopper Natholdet på ubestemt tid

Bjarne Riis påpeger dog, at den ydmyge Glyngøre-dreng skal være i topform, hvis han skal være en seriøs konkurrent til Pogacar, som har set direkte uhyggelig ud i år.

Selvom Vingegaard måske ikke laver Tour-hattrick, så krydser Bjarne Riis fingre for, at han får lov til at se den 27-årige dansker i aktion. Derfor kommer han også med en klar opfordring til hele Danmarks cykelstjerne:

“Jonas, selvom du ikke er på 100 procent, så gør det alligevel. Det viser stor klasse at komme tilbage. Hele verden vil gerne se dig performe igen”, siger han.

Det vides endnu ikke, om Jonas Vingegaard når at blive klar til Tour de France, men lige nu ser det ud til at gå i den rigtige retning for danskeren.