Skuespilleren døde den 25. december i en alder af 87 år.

Bob Penny, der var en amerikansk skuespiller med roller i blandt andet ‘Sweet Home Alabama’ og ‘Forrest Gump’, gik bort den 25. december i en alder af 87 år.

LÆS OGSÅ: Mariah Carey anklages for at lyve om julehit

Det skriver det amerikanske medie Page Six, der også skriver, at der ikke er blevet givet en dødsårsag.

Skuespilleren blev født i 1935 i Alabama, hvor han også tilbragte en stor del af sit liv.

Inden han blev skuespiller, brugte han en stor del af sin karriere som professor på University of Alabama i Birmingham, hvor han underviste i engelsk.

Ved siden af sit arbejde som professor, havde han et job som skuespiller i TV-reklamer for bl.a. et stormagasin og i en United Way-kampagne i Atlanta i 1980’erne, skriver AL.com.

Efter at have arbejdet som underviser i 32 år, valgte han i 1990 at give afkald på dette, for at fokusere på sin karriere som skuespiller.

“Herefter begynder filmene at komme til. Jeg var meget heldig. Jeg havde disse meget små roller, men de hjalp med at betale regningerne,” sagde han til AL.com i 2008.

LÆS OGSÅ: Steven Tyler beskyldes for overgreb mod mindreårig

Bob Penny efterlader sig sin bror, William Earl Penny, sin søster, Jean Marion Yount, seks niecer samt en nevø.