Der har været rygter om, at skuespiller Elizabeth Hurley skulle have taget prins Harrys mødom.
Inden længe springer prins Harry ud som forfatter. I januar udgiver han selvbiografien ‘Reserven’.
LÆS OGSÅ: Adele kommer med afsløring om skilsmisse
Til trods for, at den endnu ikke er udgivet, har bogen allerede tiltrukket sig stor interesse, da man forventer, at den vil indeholde flere detaljer, der potentielt kan være bomber under det britiske kongehus.
De potentielle bomber under kongefamilien er dog ikke det eneste fokus. I bogen afslører han angiveligt, at han som teenager mistede sin mødom til en ‘smuk, ældre kvinde ude på landet’.
Den rødhårede pris har ikke sat navn på denne kvinde, men flere har spekuleret i, hvem det kunne være. Af en eller anden grund er mange overbevist om, at det skulle være tale om skuespiller Elizabeth Hurley.
I dag er hun 57 år gammel, og har tilsyneladende ikke kunnet slippe for spørgsmål omkring, hvorvidt det er sandt, at det er hende.
I et nyt interview med Saturday Times har hun afvist, at der skulle være hold i rygterne om, at prins Harry havde sin debut på lagnerne med hende.
“Ikke mig. Ikke skyldig. Ha!,” lød det, inden hun fortsatte: “Nej. Ikke mig. Overhovedet ikke.”
LÆS OGSÅ: Rapper snupper verdensrekord fra Ed Sheeran
Bogen forventes at lande på hylderne i store dele af verden den 10. januar.