Vært på DR Ramasjang Jacinta Madsen har skrevet en børnebog om et meget specielt emne.

Hvad vil du sige, hvis du skulle læse højt for dine børn, hvis bogen handlede om onani?

“På sin magiske lænestol kan Oda flyve på en varm vind. Gnub, gnub, gnub, så kommer magien. En dag, hvor Oda leger med lænestolen, kommer mor og spørger, hvad hun laver.”

Sådan starter beskrivelsen af børnebogen “Den magiske lænestol” på forlaget Gutkinds hjemmeside.

Bogen handler om … børneonani, og det er DR Ramasjang-værten Jacinta Madsen, der blandt andet er kendt fra programmet “Monster Buster”, der har skrevet den.

Når journalisten ikke er foran kameraet, skriver hun nemlig børnebøger, og med den nyste bog “Den magiske lænestol” vil hun være med til at bryde det tabu, der er omkring børn og deres nysgerrige sanser i den alder.

Ikke planen

Hele bogen startede som en opgave, der på ingen måde skulle udgives.

Det kom ind fra siden. Jeg går på Manuskriptskolen for Børnefiktion, hvor vi fik en øvelse:

Skriv en tekst så tabuiseret, at den ikke kan udgives. Og så skrev jeg “Den magiske lænestol”, fortæller hun til Politiken.

Hun har researchet meget på emnet og fortæller til avisen, at mange børn udforsker sig selv, men meget få taler om det. Og det advarer forskere om kan være en bjørnetjeneste for børnene.

I bogen bliver det beskrevet, at det “føles som sæbebobler og sommerfugle i tissekonen”, når hun gnubber sig op ad lænestolen.

Da Jacinta så ikke kunne finde en bog om emnet, besluttede hun sig for, at teksten ikke blot skulle være en skoleopgave.

Det skulle blive til en bog for børnene, som forældre kan læse op for dem.

En privat sag?

I interviewet stiller Politiken spørgsmålstegn ved, hvorfor bogen skal læses af forældrene, når hun selv i bogen forklarer, onani er en privat sag.

Dog mener forfatteren, at det måske ikke er for alle, men nu er bogen ude i verden som en mulighed, og hun håber, den kan finde frem til sine læsere.

Hun afslører også, at det ikke er en bog, hun har læst op for særlig mange børn.

– Jeg synes ikke, jeg skal læse den op for andres børn. Det er en privatsag. Du kan mærke dit barn på en anden måde, end jeg kan.

Bogen egner sig bedst til et rum mellem nogle, som kender hinanden.