Uwe Kiessling spilles af Anton Rubtsov og hvor meget ved du egentlig om ham?

Badehotellet er netop nu aktuel med et nyt afsnit hver søndag, som ruller over skærmen på TV 2.

Den populære serie har rullet siden 2013, og nu er serien nået til vejs ende og det er den tiende og allersidste sæson som nu er i gang.

Anton Rubtsov gjorde sin entre i sæson 7, som den tyske løjtnant Uwe Kiessling, da årstallet i serien ramte år 1940.

Tyskerne var bestemt ikke vellidt i Danmark, og det var da heller ikke en varm modtagelse Uwe Kiessling fik af Amanda, som har Badehotellet.

Men gennem de seneste sæsoner har meget ændret sig. Kærligheden begyndte at spire mellem Uwe og Amanda, og nu har de datteren Frida sammen.

Længe har sandheden været skjult og grosserer Madsen har fortalt de andre gæster, at det er en svensk mand, som er far til Frida. Men i det tredje afsnit som blev sendt i søndags, kom sandheden frem. Det blev dog taget godt imod, selv af den ellers noget stramme fru Fjeldsø.

Læs også: Bemærkede du det? De færreste opdagede denne detalje i ‘Badehotellet’

Badehotellets mange elskede karakterer er spillet af en lang række af Danmarks populære skuespillere, men hvad ved vi egentlig om Anton Rubtsov?

Vidste du eksempelvis at han er født i Rusland og boede i landet de første 12 år af sit liv. Her boede han hos sine bedsteforældre, og taler i dag både flydende russisk og tysk.

Det skriver TV 2.

Desuden har han ikke fået sin kærlighed til skuespil fra fremmede – hans forældre var nemlig skuespillere, og rejste i længere perioder rundt og arbejdede, hvilket betyder, at Anton i perioder har boet hos sin mormor og morfar.

Men pludselig skulle hans far arbejde to år i Dresden i Tyskland, og derfor rejste hele familien hertil – også bedsteforældrene.

Anton Rubtsov var 12 år, da han begyndte i tysk skole i 1998, men her kunne han overhovedet ikke sproget. Den første skoledag husker han stadig tydeligt.

“Jeg var simpelthen så bange for ikke at passe ind,” fortæller han.

Læs også: Morten Kjeldgaard uddyber: Derfor siger han nej til ‘Vild med dans’

I dag ser han tilbage på de to år, som de mest udfordrende i hans liv.

Senere blev forældrene skilt og Anton Rubtsov flyttede med sin mor til Berlin.

Senere spirrede drømmen om at blive sportsstjerne, og derefter drømmen om at blive skuespiller. Den blev der især pustet til, da Anton Rubtsov var statist i filmen ‘The Reader’, hvor Kate Winslet spiller hovedrollen.

I 2018 fik han rollen i Badehotellet, efter han havde sendt en castingvideo afsted. Tre uger senere stod han i Danmark, hvor han indspillede to scener til Badehotellet og så var rollen hans.

“Det er den hurtigste måde, jeg nogensinde har fået et job,” siger han selv om dengang.

Om Amanda og Uwe får lov til at få hinanden må vi vente at se, men mange fans hepper på dem.

Du kan se Badehotellet søndag på TV 2 Play og på TV 2 søndag kl. 20.00.