Nu deler Amalie Dollerup et klip som du ikke ser på tv.
I går rullede det sjette afsnit af Badehotellets tiende sæson over skærmen.
Og her skete der noget, som mange har ventet på. Amanda og Uwe blev nemlig gift.
Kærligheden mellem de to har været langt fra nem, det var nemlig ikke uden problemer, at forelske sig i en tysker dengang i efterkrigstiden. Amanda og Uwes kærlighed begyndte at spire under krigen og sammen har de nu også datteren Frida.
Læs også: Det vidste du garanteret ikke om ‘Badehotellet’
Men nu er de to langt om længe ægtefolk, efter de er blevet viet på Morten Enevoldsens kontor i Grove-lejren. Det skete kort før Uwe skulle sendes tilbage til Tyskland, hvor han skulle vidne i en sag.
Men selvom seerne blev overrasket med et bryllup, så blev de altså snydt for en brudevals – og det laver Amalie Dollerup og Anton Rubtsov om på nu.
Det sker på Amalie Dollerups Instagram-profil.
“Så skete det!! Endelig! Uwe og Amanda blev gift i aftenens afsnit. Vi syntes, det var synd, der ikke blev vist en lille brudedans/vals, så den får I her,” skriver Amalie Dollerup til et Instagram-opslag med en video af de to som danser:
Badehotellets tiende sæson består af i alt ni afsnit, så tre afsnit har seerne fortsat til gode.
Hit-serien har kørt siden 2013, og mange af skuespillerne har været med siden start – blandt andet Amalie Dollerup, som i seriens start var en trodsig teenager, og som nu er en voksen kvinde.
Læs også: Afslører: Stor ændring på vej i populært DR-program
Da serien startede var årstallet 1928 og nu i den tiende sæson hedder årstallet 1946. Denne sæson bliver den endegyldigt sidste i serien.
Du kan se Badehotellet søndag på TV 2 Pay og TV 2 kl. 20.00.