Nu kommer der helt nye sange af Rasmus Seebach.
Der er lagt op til en vaskeægte popfest, når soundtracket fra ASKEPOT – THE MUSICAL udgives i dag. Soundtracket indeholder 12 numre fra forestillingen, der er langt fra dem, man kender fra den klassiske kærlighedshistorie om Askepot. Soundtracket til musicalen er lavet af en af Danmarks allerstørste musikere og sangskrivere; Rasmus Seebach, i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas “Maskinen” Sommer. Det er popmelodier, som vi kender fra Rasmus’ eget univers, det er legesygt og det er ikke mindst eventyrligt.
“Jeg havde ærligt aldrig troet, at det skulle blive gennem arbejdet med ASKEPOT – THE MUSICAL, at jeg skulle skrive nogle af de bedste sange, jeg længe har været med til at lave. Hele processen sammen med verdens bedste Anker og Andreas har været et nyt eventyr. Vi har skrevet pop med hjertet – det er netop det, vi elsker allermest”, udtaler Rasmus Seebach.
Eventyrlige sangstemmer
Det er store stemmer, der vækker soundtracket til live. Sangene rangerer på en bred pallette, der på den ene side tager udgangspunkt i årtiers dansk musiktradition, og på den anden side ikke er bange for at føre musikken i nye retninger.
Johanne Milland, der spiller vores allesammens Askepot, åbner ballet med den melankolske ballade “Plot Twist”, der emmer af tjenestepigen Askepot, når hun med sin smukke og kraftfulde stemme drømmende synger om at ønske sig et andet liv end det, hun har. Hele Danmarks musicalkonge Stig Rossen takker af med ASKEPOT – THE MUSICAL som karrierens sidste musicalforestilling. Meget passende deler Stig Rossen, i rollen som Kongen, ud af gode råd og livserfaringer i sangen “Den Mand Du Ka´ Bli’”. Pelle Emil Hebsgaard sætter gang i festen med sangen “Partystarter”, der tager publikum med en tur på technoklub i Berlin. Rasmus Brohave har sin musicaldebut i ASKEPOT – THE MUSICAL, og med det energiske og poppede nummer “Så’n En Som Mig”, springer han ud i sangens verden med manér.
Sangene kan allerede købes her
Sange kan streames på din foretrukne platform. Tilgå link via QR-kode