Den portugisiske superstjerne-spiller afviser anklagerne om, at han efter sigende skulle have været sin kone utro.

Cristiano Ronaldo bliver beskyldt for at have været sin kone utro med en OnlyFans-model fra Venezuela. Superstjernen afviser anklagerne.

Et par billeder sammen og en udveksling af telefonnumre efterfølgende.

Sådan skulle starten have været på mødet mellem OnlyFans-modellen og Christiano Ronaldo.

Og det skulle angiveligt have ført til en kort affære mellem de to. Stævnemødet skulle have fundet sted d. 25 marts sidste år, da Ronaldo var samlet med det portugisiske landshold.

Det påstår modellen fra Venezuela.

Georgilaya hævder, at stjerne-fodboldspilleren sendte en besked kort efter deres møde, hvor han havde inviteret hende op til hans hotelværelse.

“Da jeg læste beskeden, troede jeg, at hvis jeg mødte op så ville han bare snakke og lære mig at kende. Eller måske endda give mig muligheden for at få flere billeder med ham. Jeg troede ikke i situationen, at der ville være sex involveret. Men faktum er, at det skete,” har hun sagt ifølge det portugisiske medie Correio de Manha.

Georgilaya fortæller, at det var med samtykke, men at hun alligevel følte sig manipuleret af portugiseren.

Det portugisiske medie skulle have set beskederne som skulle være skrevet mellem Ronaldo og modellen. Også Georgilayas mand skulle angiveligt have skrevet med Ronaldo om situationen.

Cristiano Ronaldos talskvinde har kaldt anklagerne for ‘Komplet falske og ærekrænkende’.

Cristiano Ronaldo har været sammen med Georgina Rodriguez i mere end seks år, imens Georgilaya danner par med den 54-årige Victor Emanuel.