TikTok-stjernen Charli D’Amelio danner nu par med Landon Barker, der er søn af musiker Travis Barker, som danner par med Kourtney Kardashian.

Ifølge mediet ET, som har talt med en kilde tæt på parret, er der et nyt stjernepar i Los Angeles. Efter sigende danner Landon Barker og Charli D’Amelio nemlig par.

LÆS OGSÅ: Christian Bale åben for ny Batman-film – på én betingelse

Landon og Charli dater og nyder hinandens selskab. Det er nyt mellem dem, men de har meget til fælles og har det godt sammen,” siger kilden.

Rygterne om, at Landon og Charli er begyndt at danne par, begyndte at spredes, da de blev spottet sammen, da de forlod en af Travis’ koncerter i starten af juni.

Landon og Charli, som begge er 18 år, er også blevet spottet i den samme vennegruppe tidligere. Ikke nok med det, så er der også fans, der har spottet, at de begge blev tatoveret af den samme tatovør for nylig.

Ydermere blev der også sat gang i rygterne om, at de danner par, da det blev set, at Charli og Landon samme forlod hendes storesøster Dixies lanceringsfest, som blev afholdt for at markere, at hun havde udgivet sit debutalbum.

Før Charli fandt sammen med Lando, var hun kærester med TikTok-stjerne og musiker Lil Huddy, hvis rigtige navn er Chase Hudson.

LÆS OGSÅ: Drake sælger Los Angeles-palæ for enormt beløb

Han var desuden også med i deres realityshow ‘The D’Amelio Show’ et par gange, men parret gik endegyldigt fra hinanden tilbage i april 2020.