Siden kontroversen mellem dronning Margrethe og prins Joachim, hvor førstnævnte fjernede prinse- og prinsessetitlerne fra sidstnævntes børn, er flere traditioner blevet brudt.

Først var det Prins Nikolai, der åbnede en offentlig Instagram-profil, så hele verden kan følge med i hans aktiviteter, og ganske få måneder efter valgte prinsesse Marie at følge trop.

Nu er det så endnu en royal tradition, som familien vælger at bryde, og den omhandler, at grev Henrik skal konfirmeres i Frankrig og ikke i Danmark, som de fleste fra familien er blevet.

Både grev Henriks oldefar, farmor og far er konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, men det kommer altså ikke til at ske for den nu tidligere prins.

Derfor skal han konfirmeres i Frankrig

Grev Henriks mor, Prinsesse Marie, fortæller årsagen til Billed-Bladet. Det viser sig nemlig, at det er en beslutning, som greven selv har taget.

“Det føles rigtig godt. Jeg tror, at det bliver meget rørende og en festlig dag. Men det er faktisk Henriks ønske, fordi han har været i Frankrig de sidste fire år. Og det var hans ønske at afholde konfirmationen i Paris,” fortæller prinsesse Marie til mediet.

Billed-Bladet fortæller, at konfirmationen finder sted i Den Danske Kirke i Paris den 18. maj klokken 11.00.