Skuespiller Brad Pitt ser ud til at have fundet kærligheden på ny, efter at være blevet spottet med en kendt skuespillers ekskone.

Angelina Jolie søgte om skilsmisse fra Brad Pitt i september 2016. Til trods for, at det er mere end seks år siden, er deres skilsmisse endnu ikke blevet færdigbehandlet.

LÆS OGSÅ: Paris Hilton afslører babyplaner

Det skyldes, at det tidligere ægtepar ligger i juridisk kamp om, hvordan deres store formue og fælles forretninger skal fordeles mellem dem.

Det er dog ikke noget, der forhindrer Brad Pitt i at komme videre. Parret er nemlig separeret, og har været det i lang tid. Derfor har der også været et hav af rygter om, at Brad Pitt har datet den ene efter den anden.

Nu lyder det dog, at han at skulle have fundet sammen med en ny kvinde. Denne gang skulle der være tale om den 29-årige smykkehandler Ines de Ramon, som han blev spottet med til en koncert i weekenden.

Det skriver Page Six, der også oplyser, at den 29-årige kvinde ikke er hvem som helst. Hun er nemlig ekskone til Paul Wesley, der blandt andet er kendt for sin rolle i ‘The Vampire Diaries’.

Mediet skriver, at parret ankom til en Boni-koncert i Los Angeles sammen, hvilket der også er blevet taget billeder af. Blandt andet har det britiske medie Daily Mail få fingre i en række billeder:

LÆS OGSÅ: Ellen Pompeo melder ud: Nu er det slut

Hverken Brad Pitt eller Ines de Ramon har i skrivende stund kommenteret rygterne om, at de skulle være et nyt par.