Ashley Olsen, der er den ene halvdel af The Olsen Twins, er blevet gift med en ‘hemmelig’ fyr.
36-årige Ashley Olsen besluttede sig for at runde 2022 af med manér. Hun er nemlig blevet gift.
LÆS OGSÅ: Video går viralt: Rapper smider fans telefon i vandet
Ifølge det amerikanske medie Page Six er hun blevet gift med sin ‘hemmelige’ kæreste gennem flere år, kunstneren Louis Eisner.
Og tilsyneladende har parret planer om at fortsætte med at holde deres kærlighedsliv hemmeligt. Det var nemlig ikke et storstilet bryllup, hvor offentligheden var inviteret, da de blev gift.
Derimod var der ifølge Page Six tale om et hemmeligt bryllup, der blev afholdt den 28. december. Angiveligt blev parret gift i et luksuriøst hjem i Bel-Air, hvor kun få gæster var inviteret med.
Ashley Olsen har dannet par med Louis Eisner siden 2017, men det er ikke meget, man har set til parret i de seneste fem år.
Siden forholdets start har de valgt at være meget private og hemmelighedsfulde, hvorfor det kun er sket ganske få gange, at de har deltaget i offentlige begivenheder sammen.
Den 33-årige Louis Eisner er søn af Lisa Eisner, der er berømt modefotogaf og smykkedesigner. Hans far er Eric Eisner, der beskæftiger sig indenfor filmbranchen.
Til trods for, at han har dannet par med en verdensberømt skuespillerinde, er der ikke megen anden tilgængelig information om den 33-årige kunstner.
Der er ikke blevet meldt noget ud om, hvem der har været med til det private bryllup, men mon ikke, at hendes berømte søstre Mary-Kate og Elizabeth var blandt deltagerne.
LÆS OGSÅ: James Corden afslører: Derfor smuttede jeg
Mary-Kate Olsen har også været gift, men hun blev sidste år skilt fra forretningsmanden Olivier Sarkozy. Parret blev gift tilbage i 2015, men syv år senere bristede kærligheden.