Det var slet ikke rollen som Amanda, som Amalie Dollerup gik til casting på – men alligevel endte hun med at få rollen som Amanda.
Vi har taget afsked med Badehotellet, som rullede over skærmen i hele ti år. Det blev til ti sæsoner af den populære serie.
Mange af seriens karakterer har spillet med siden første sæson, og for dem har afskeden med serien været vemodig.
Læs også: Opsagt af TV 2: Er færdig i populært program
En af dem som som har været hele vejen er Amalie Dollerup, som spiller rollen som Amanda. Da serien startede var hun en trodsig overklasse-teenager, som bestemt ikke gad tilbringe sommeren med sine forældre og søster på Andersens Badehotel.
Men som serien forløb udviklede Amanda sig fra teenager til voksen kvinde, og nu har hun en af de helt store roller i serien. Hun er desuden bestyrer af hotellet nu, og mor til datteren Frida, som hun har med den tyske løjtnant Uwe.
Men oprindeligt var det slet ikke Amalie Dollerups plan at hun skulle spille Amanda. Hun gik nemlig oprindeligt til casting på rollen som Fie, der som bekendt spilles af Rosalinde Mynster.
Læs også: Bemærkede du forskellen på kvinderne i Badehotellet? Her er forklaringen
Det skrev TV 2 tilbage i 2022.
Da Amalie Dollerup gik til casting på rollen som Fie, syntes hun nemlig selv, at hun passede bedre på rollen som Amanda – og det synes produktionen også, for det endte med at være Amalie Dollerup som indtog rollen som Amanda.
Du kan stadig se Badehotellet på TV 2 Play.