Den kendte skuespiller har sendt en stor tak til sin familie, som han giver æren for, at han rent faktisk er i live den dag i dag.
Den 64-årige Alec Baldwin har sendt en tak til sin familie for at have holdt ham i live i løbet af det seneste år, hvor han har kæmpet meget, efter hans skudulykke i oktober 2021 under optagelserne til filmen ‘Rust’.
LÆS OGSÅ: James Earl Jones trækker sig: Slut med Darth Vader
Skuespilleren, der i sidste uge blev far til sit ottende barn, hvoraf syv af dem er med sin nuværende kone, Hilaria Baldwin, hentydede til tragedien i et opslag, han delte på Instagram mandag i denne uge.
“Mit hjerte er blevet knust tusind gange det sidste år. Og tingene i mit liv bliver måske aldrig det samme,” har han skrevet som tekst til sit opslag på det sociale medie.
“Der kommer mange ændringer. Men min familie har holdt mig i live. De er min grund til at leve. Og @hilariabaldwin også,” skrev han også, hvilket kan være en hentydning til, at han kan blive sigtet for skyderiet.
Opslaget bød på en lang række billeder af hans familie, der består af 9-årige Carmen, 7-årige Rafael, 5-årige Lenoardo, 4-årige Romeo, 2-årige Eduardo samt 1-årige Lucia.
“Disse børn. Alle født i 212. Samme hospital. De første fire i samme rum. De sidste tre i samme, men forskellige rum,” lød det også fra Alec Baldwin.
LÆS OGSÅ: Alec Baldwin er blevet far igen
Skuespilleren delte også sin kones opslag, hvori de annoncerede den lykkelige nyhed, at de har tilføjet endnu en datter ved navn Ilaria Catalina Irena til deres ‘Baldwinito’-klan.