De to kvinder fortæller nu, hvordan de skal bruge præmien på 250.000 kroner.

De startede i Tokyo og sluttede på Bali.

Turen bød på både modvind og medvind for Nadine og Emilie, som løb med førstepladsen.

I går blev det afgjort, at veninderne vandt TV 2-programmet ‘Først til verdens ende’. De to formåede at komme hurtigst fra Tokyo til Bali, hvilket sikrede dem en præmie på en kvart million kroner.

LÆS OGSÅ  Stefan 'Stor mand' deler sit bedste råd: Sådan gør du når vægttabet bliver svært

Finalen blev den tætteste i programmets historie, med kun seks minutters forskel mellem første- og andenpladsen. “Det var en ud af kroppen oplevelse, da vi så, at vi havde vundet. Det var fuldstændigt uvirkeligt. Især da drengene kom i mål lige efter, og det kun var seks minutter, der adskilte os,” fortæller Emilie Thygesen til TV 2.

Ved starten af den sidste etape lå Nadine og Emilie syv timer bag deres mandlige konkurrenter, og de troede ikke på en sejr. Forsinkelser på den sidste etape, som ikke blev vist på TV, kan have været afgørende for resultatet. Emilie og Nadine valgte en nordlig rute på Java, mens deres konkurrenter rejste sydpå. Desuden rejste de to veninder hovedsageligt med tog, mens de mandlige deltagere primært brugte taxa og bus.

LÆS OGSÅ  Se den første trailer: Længe ventet DR-serie kommer snart

Emilie og Nadine har nu forskellige drømme for, hvordan de vil bruge deres penge. Emilie udtaler til Her & Nu: “De skal bruges på et nyt kapitel i mit liv – bare en ny start efter endt uddannelse. Det kunne måske være en ny lejlighed.” Nadine overvejer at købe en ikke alt for dyr bil, da hun aldrig har ejet en bil før. Desuden overvejer hun at spare op til en feriebolig i Libanon, hvilket er praktisk, da hun ofte rejser dertil.

Du kan se eller gense ‘Først til verdens ende’ på TV 2 Play.