Ace of Base har solgt næsten 50 millioner plader siden deres debut på hitlisterne i 1992, og dokumentaren ‘Ace of Base – All That She Wants’ fortæller den utrolige og ufiltrerede historie om, hvordan bandet, der ikke fik anerkendelse i deres hjemland Sverige, erobrede verden og hitlisterne – og ikke mindst, hvordan succesen havde en pris.

Dokumentarserien ‘Ace of Base – All That She Wants‘ indeholder arkivmateriale, som aldrig før er blevet vist – og vi er med bag kulisserne helt fra bandets gennembrud i 1992 og de efterfølgende succesår. I dokumentaren, som består af tre afsnit, blandes disse helt unikke optagelser med interviews, der fortæller historien om, hvordan Ace of Base blev ét af verdens største popbands. Én rejse, der tog sin begyndelse i Danmark: 

Læs også: TV 2 bekræfter: Kendt dansk skuespiller indtager rolle i ‘Sommerdahl’

– Det er gået over 30 år, siden Danmark, imod alle odds, omfavnede vores musik, når ingen andre troede på os. Det er en milepæl, som vi ser tilbage på med stolthed og en vis forundring over, at musikken stadig er så populær. Vores historie har altid været vores egen, men den er aldrig blevet delt med omverdenen på en så åben og ærlig måde som i denne dokumentar. Dokumentaren lader os endelig være os selv, med alle vores succeser og tilbageslag, vores sejre og vores fejl. Den ærlige og ucensurerede fortælling om vores historie og vores arv føles både nødvendig og vigtig for os. Vi håber, at den ikke kun underholder vores fans, men også giver en dybere forståelse for vores rejse og den passion, der har drevet os, siger Ulf Ekberg

Ulf Ekberg Jenny Petrén Jonas Berggren. Foto: Johnny Wohlin.

‘Ace of Base – All That She Wants’ er både succesfortællingen om bandet bestående af de tre søskende Jenny, Malin og Jonas Berggren samt Ulf Ekberg, men også dén modgang, de kæmpede med – og splittet imellem dem.  Ace of Base havde deres helt store gennembrud i Danmark for mere end 30 år siden, og Danmark har derfor en særlig plads i deres hjerter:

– Jeg elsker Danmark! Vores historie blev født i studiet på den ene kyst – kun for at rejse over havene og blive til et eventyr i Danmark, vores musikalske hjemland, hvor vores succes blev født. I Danmark lærte vi business på den hårde måde, men på dén måde, danskerne gør det: Sjovt og grundigt. Med mine unge øjne og hjertet vidt åbent begyndte jeg at forelske mig i hele Danmark. Jeg deltog endda i deres Melodi Gran Prix i 2012, fordi jeg følte, at jeg skyldte verden til Danmark – dét land, som gav mig en fremtid inden for musik. Jeg betragter stadig starten på Ace of Base i Danmark som én af de bedste tider i mit liv, siger Jenny Berggren.  

Læs også: Nedtur for Mikkel Kessler: Skylder millioner til Skat

‘Ace of Base – All That She Wants’ er skabt og instrueret af Jens von Reis, som har arbejdet på dokumentaren i et par år:

– Man kunne tro, at fænomenet Ace of Base bare er et glansbillede på succes, men bag facaden fandt jeg en historie om søskendekærlighed, drømme og venskab – men også om bitterhed, misundelse og mistillid. Bestanddele, der gjorde denne dokumentar til det mest udfordrende, jeg nogensinde har lavet, siger Jens von Reis.

‘Ace of Base – All That She Wants’ er produceret af Nexiko med Daniel Andreasson som producer. Executive producer hos Viaplay Group er Johan Wennberg. Serien består af i alt tre afsnit og har premiere den 1. maj på Viaplay.