Efter en jordskredssejr mod George Loffhagen, venter en væsentlig sværere modstander
Kampen startede tirsdag kl. 12 – og sluttede først onsdag omkring klokken 19.
Det er hvad der sker, når vejrguderne ikke er tennisfans, og de mener at kunstgræs også har brug for lidt vand for at gro.
Efter et helt døgns venten fik Holger Rune endelig afsluttet opgøret mod britiske George Loffhagen, hvor danskeren overlegent kunne gå fra banen med en 3-0 sejr.
Hvis danskerne sidder derude med blod på tanden over, hvem Holger skal forsøde at udradere på græsbanerne, så skal de dog vente lidt endnu.
Turneringen har nemlig offentliggjort dagens program, og her er danskerens navn ingen steder at finde.
Derfor skal den 20-årige tennisstjerne først svinge ketsjeren igen på fredag. Tidspunktet er fortsat ikke offentliggjort.
Den næste modstander venter
Imens danskeren kan få hvilet benene og tørret sved af kasketten, bliver en anden stor kamp spillet torsdag.
Opgøret mellem italienske Matteo Arnaldi og spanske Roberto Carballes Baena står til at blive færdigspillet klokken 14. dansk tid torsdag eftermiddag – endnu en kamp der ligesom Rune vs. Loffhagen blev udskudt grundet det dårlige vejr.
Og her bør Rune nok holde et godt øje med begge spilleres styrker og svagheder. Vinderen af matchen skal nemlig møde danskeren i anden runde.
Men med Holger Runes plads som nummer seks på verdensranglisten, er han fortsat favorit til at gå videre til runde tre. Roberto Carballes Baena, der er højest rangeret af ham og Arnaldi, ligger nemlig i Runes skygge, på en 57. plads.