2024 er startet med tårer og hård afsked for den populære danser.
‘Vild med dans’-kendissen Michael Olesen er i stor sorg.
For den garvede danser har nemlig mistet sin far, Lars.
Det skriver han i et rørende opslag på sin Instagram-profil.
“Kære far. Jeg sidder her i mørket i skæret fra et stearinlys og græder, for du er her ikke mere nu og vi savner dig allerede så utrolig meget!,” skriver Michael Olesen i opslaget og fortsætter:
“Vi var alle omkring dig da du tog dit sidste vejrtrækning og rummet var fyldt med kærlighed og mange tåre. Vi har alle grædt så meget det sidste døgn, men vi har også grint og mindes dig og hvordan du har sat et stor aftryk i os alle med dit altid festlige, fjollede men meget kærlige og betænksomme væsen. Du har haft et fantastisk liv med mor og oplevet SÅ meget for du ville ikke gå glip af noget – hvilket er endnu en ting Thomas (Michaels lillebror, red.) og jeg nok har arvet fra dig – så selvfølgelig skulle du også lige nå og have nytåret og dronningens nytårstale med.”
Han slutter opslaget med at takke sin far for alt, han har gjort for og givet dem, samt alle minderne, der vil leve videre.
“Vi elsker dig, vi savner dig, du vil altid være i vores hjerter og forsat være den lille stemme som presser mig til at gøre mit allerbedste hver gang,” skriver han videre.
For to et halvt år siden blev Michael Olesen far til sønnen Felix, som han har sammen med Joan Divine.
Du kan se et billede af den lille familie herunder: