Nu fortæller hun om den store sorg.

Sara Maria Franch-Mærkedahl er blandt andet kendt fra sin værtsrolle på TV 2. Derudover dansede hun sig hele vejen til første pladsen, sammen med Silas Holst i ‘Vild med dans’ i 2014.

Sidste år delte hun en trist nyhed på sin Instagram.

“Fredag d. 1. september gik min elskede papi bort. Mit hjerte græder og jeg er tom for ord.
Derfor ved jeg heller ikke lige nu, hvordan jeg skal udtrykke min sorg,” lød det fra Sara Maria Franch-Mærkedahl i et opslag, hvor hun delte et billede af hende selv og faderen.

Siden har hun også delt ærligt ud af sorgen, som stadig fylder hos hende.

Men det er ikke kun på Instagram at hun ærligt fortæller, det gør hun også i podcasten ‘Når kroppen bliver til psykologi’.

Her fortæller hun om, hvordan sorgen efter tabet af faderen, har kunne mærkes i hendes krop.

“Jeg kan helt klart mærke en masse fysiske symptomer, som jeg også kan genkende fra min angstperiode. Jeg har sågar været til hjertelæge, om jeg har det, der hedder “Broken Heart Syndrome”. Jeg havde så uregelmæssig hjerterytme og så høj puls, at min egen læge også blev bekymret,” fortæller hun blandt andet i podcasten.