Nu fortæller han, at det ikke var en rar følelse.

I 2020 dansede skuespiller Albert Rosin Harson og Jenna Bagge sig helt til en anden plads i ‘Vild med dans’.

Siden er de to også blevet et par uden for dansegulvet, og i dag bor de sammen. De har senest afsløret, at næste skridt i forholdet bliver børn.

I øjeblikket er Albert aktuel i TV 2-programmet ‘Shaolin’, hvor han sammen med otte andre danskere har taget turen til Sydkorea, hvor de er på en rejse både fysisk og mentalt.

Under optagelserne til programmet måtte deltagerne ikke have kontakt med deres familier, og det var noget, som var helt nyt for Jenna og Albert.

Det fortæller han nu til BILLED-BLADET.

“Det var meget underligt. En ting er, at man ikke må se hinanden, for så kan man måske tale sammen, men det måtte vi heller ikke,” fortæller Albert til bladet og tilføjer:

“Vi måtte ikke engang skrive sammen, så der var slet ingen kontakt. Det var underligt. Der kunne jeg virkelig få lov til at mærke, at jeg savnede hende.”

Udover Albert Rosin Harson deltog tv-vært Sarah Grünewald, skuespiller og rådgiver Anne Sofie Espersen, sangerinde Sharin Foo, skuespiller Esben Dalgaard, tv- og radiovært Adam Duvå Hall, forfatter og debattør Geeti Amiri, tidligere elitesvømmer Sarah Bro og breakdancer Rico Coker i ‘Shaolin’.