Det Kongelige Teater har enormt mange skader blandt de ansatte dansere, og det tvinger nu ‘Vild med dans’-dommeren Nikolaj Hübbe til at aflyse helaftensballetten ‘Juveler’.
Udover at han i det populære danseprogram indtager dommerbordet sammen med Anne Laxholm, Jens Werner, Sonny Fredie-Pedersen og Marianne Eihilt, så er han også balletmester ved Den Kongelige Ballet.
Her har han måtte indse at for mange fysiske skader er skyld i, at balletten ikke kan gennemføres på Det Kongelige Teater.
Sådan bliver pressemeddelelsen fra det fra Det Kongelige Teater indledt:
“Den Kongelige Ballet er for tiden ramt af et helt ekstraordinært stort antal af skader, herunder en del som desværre er langvarige.”, skriver de og fortsætter:
“Da dette lægger et ekstra arbejdspres på de tilbageværende dansere i en travl periode i sæsonen, og da der er risiko for at dette fører til yderligere overbelastninger og skader, er det desværre nødvendigt at aflyse de seks opførelser af ”Juveler” planlagt i marts-april 2023”, afluttes pressemeddelelsen.
Det var oprindeligt planen, at balletten skulle opføres seks gange på Det Kongelige Teaters gamle scene i marts og april, men det er netop de seks opførelser, der er afblæst nu.
Det betyder dog ikke, at balletten er helt aflyst. Det er blevet oplyst, at forestillingen engang i fremtiden vil kunne opleves på Det Kongelige Teater.
Koreografen George Balanchines og dirigenten Geoffrey Paterson er mændene bag forestillingen, der desværre må aflyses for nu.