Ana Clara Benevides Machado, en 23-årig fan af Taylor Swift, døde kort før den amerikanske hitsangerinde gik på scenen i Rio de Janeiro i Brasilien i November. Nu er dødsårsagen kommet frem.

Det er blevet fastslået i en officiel retsmedicinsk rapport ifølge Peoples Magazine, at den unge kvinde døde af dehydrering.

Efter Ana Clara Benevides Machados død inviterede den 34-årige superstjerne, den afdødes familie til at møde hende ved en anden koncert, dækkede deres rejseudgifter samt at donere penge til kvindens familie. Taylor Swift udtrykte sin sorg over tragedien i et håndskrevet notat på sin Instagram Story, hvor hun sagde, at hendes hjerte var “knust” af tragedien.

Familien til den afdøde fan så Swifts optræden fra, hvad der lignede et VIP-telt, og bar matchende trøjer med Machados ansigt på under koncerten. Efter datterens død fortalte Weiny, Machados far, til den brasilianske avis Folha de S.Paulo, at han havde mistet sin eneste datter, en glad og intelligent pige, der var ved at færdiggøre sin uddannelse i psykologi.

Time for Fun, firmaet der organiserede Taylor Swifts koncerter i Brasilien, er nu under efterforskning af Civilpolitiet i Rio de Janeiros for det påståede “forbrydelse mod liv eller helbred”.