“Vi har dummet os” lyder det fra programdirektøren.
Inden længe ruller den 19. Sæson af TV3-realityhittet ‘Paradise Hotel’ over skærmen.
Og til mange arrige seeres glæde, kommer der væsentlige ændringer i den kommende sæson – dvs. at de trækker tidligere ændringer tilbage.
TV3 og Viaplay valgte nemlig at lave væsentlige “forbedringer” i de seneste sæsoner, der blandt andet inkluderede ingen sexscener på skærmen, færre bikinibabes og muskelbrød, og sågar ændrede programtitlen til blot ‘Paradise’.
Men nu virker det til at produktionen vil have at seerne skal smide de seneste sæsoner i glemmebogen, som var de aldrig hændt.
Viaplay programdirektøren Kenneth Kristensen har nemlig været ude og undskylde for ændringer, der i dén grad ikke faldt i god jord hos de trofaste fans, der også resulterede i markant faldende seertal.
Det skriver Se og Hør.
– Vi forsøgte noget nyt og tog en chance med ”Paradise”, og vi dummede os – vi har i hvert fald måtte erkende, at det ikke har levet op til forventningerne hos vores seere og dermed heller ikke hos os selv. Der er mange ting, man kan ændre på, men helt tydeligt ikke et format som ”Paradise Hotel” – dér skal seerne bede om, at det forbliver, som de kender det. Vi er glade og stolte over at ”Paradise Hotel” nu er tilbage på Viaplay og TV3, fortæller programdirektøren.
Samtidig lovet holdet bag TV3-megahittet at seerne kan se frem til de traditionelle intriger, taktikker og knuste hjerter, samtidig med at tidligere deltager vil vende tilbage i et “big bang af et twist”.
‘Paradise Hotel’ sæson 19 får premiere den 31. Oktober på V3 og Viaplay.