Den populære underholdningskanal bliver nedlagt.

I mere end 20 år har TV2-kanalen ZULU underholdt størstedelen af det yngre publikum med diverse komedieformater og stand-up specials.

Men den 27. Marts bliver Zulu et kapitel i TV2-historiebøgerne. Kanalen bliver nemlig lagt i graven, skriver TV2 Nyheder.

Hvis man er vild med de mange komedieserier og alt det standup, som TV2 Zulu har været kendt for i mere end to årtier, er der dog gode nyheder, fordi de bliver ogå en del af indholdet af det nyt univers.

I stedet bliver ZULU-formatet slået sammen med den nuværende onlineplatform TV2 ECHO, og får navnet “ECHO” i sin enkelthed.

Målgruppen vil være rettet mod ungdomssegmentet i aldersgruppen 20-30 år.

“Det er en helt central opgave for os at blive ved med at være relevante for de mere end 800.000 danskere, der er mellem 20 og 30 år, og sikre, at vi er med til at starte samtaler, skabe nysgerrighed og inspiration med en styrket tilstedeværelse der, hvor målgruppen befinder sig” fortæller TV2’s indholdsdirektør, Lotte Lindegaard i en pressemeddelelse.

Det nuværende TV2 ECHO har allerede haft stor succes med at nå ud til det yngre segment, på de sociale medier. Samlingen af ECHO og ZULU vil derfor have formålet at samle de to underholdningsudbydere som et samlet flagskib.

“Med det nye TV 2 ECHO udvider vi med flere genrer og fortæller historier fra målgruppens perspektiv i et bredt mix af reality, fiktion, dokumentar og aktualitetshistorier. Vi vil også samle de yngre seere om alt det, vi deler, og ved at gøre det under ét brand bliver det tydeligere, hvad målgruppen kan forvente at få hos os” fortæller indholdsdirektøren.

I efteråret blev det offentliggjort, at det er slut med ”Zulu Comedy Galla” efter 14 år, men Zulus anden årlige prisfest, ”Zulu Awards”, bliver fremover transformeret til ”EchoPrisen”, der viderebringer den traditionsrige hyldest af alt det bedste, vi har set, hørt og delt i årets løb.

Showet optages 30. marts, og det bliver sendt på TV 2 Play og TV 2 ECHO 2. april.

Det nye TV 2 ECHO går i luften fra 27. marts.