Nu har filmen dansk tv-premiere på TV 2.
Filmatiseringen af Afdeling Q-serien begyndte med “Kvinden i buret” (2013), som introducerede publikum til Carl Mørck (spillet af Nikolaj Lie Kaas) og hans assistent Assad (oprindeligt spillet af Fares Fares). Filmen blev en stor succes og banede vejen for yderligere filmatiseringer, herunder “Fasandræberne” (2014), “Flaskepost fra P” (2016), og “Journal 64” (2018). Hver film har dykket ned i mørke sager, som Mørck og Assad har genåbnet, og har udforsket de psykologiske dybder af både ofre og gerningsmænd.
Og var du ikke blandt dem som var i biografen og se ‘Marco effekten’, så kan du nu glæde dig til at se den på TV 2.
Det skriver TV 2 på sin presseside.
Lejemord og svindel i millionklassen åbenbarer sig, da vicekriminalkommissær Carl Mørck (Ulrich Thomsen) og Afdeling Q begynder at grave i en henlagt kriminalsag om den efterlyste embedsmand, William Stark, der er sigtet for pædofili. Ved den danske grænse har politiet anholdt en ung østeuropæisk dreng, Marco, i besiddelse af Starks pas. Det nye fund fører Afdeling Q på sporet af en sag, der indeholder korruption, misbrug af ulandsbistand og et bestialsk mord. Det hele har tråde til den københavnske underverden. Filmen er baseret på Jussi Adler-Olsens bestseller roman.
Sådan beskriver TV 2 filmen.
Du kan se ‘Marco effekten’ på TV 2 søndag den 24. marts på TV 2 og TV 2 Play-