Øv, det gik langt fra som håbet.

Det var ikke nogen hemmelighed under optagelserne til løvernes hule på DR, at Christian Arnstedt var stolt investor i urfirmaet Nordgreen.

Han nævnte flere gange i programmet investeringscasen, som han så stort potentiale i.

Men langt fra alt har kørt på skinner for virksomheden, der for nyligt meldte ud, at de var under rekonstruktion.

Og nu har det danske urfirma lidt endnu et nederlag i forsøget på at redde sin forretning.

LÆS OGSÅ  D-A-D fejrer 40 år: Nu kan du få fingrene i den

Et nederlag, der ser ud til at blive dødsstødet for virksomheden, der har kæmpet med underskud i flere år.

Ifølge Statstidende blev en konkursbegæring sendt den 30. april, og Nordgreen er nu officielt under konkursbehandling.

Det skriver Ekstra Bladet.

Rekonstruktionen, som skulle være en sidste udvej for virksomheden, mislykkedes.

En sådan proces har til formål at nå en aftale med kreditorerne, men i dette tilfælde var det ikke muligt at redde virksomheden fra konkurs.

Blazar Capital, hovedaktionær i Nordgreen med 73,3 procent ejerskab, er kendt for at investere i virksomheder som Moonboon og Chamberlain Coffee. Christian Arnstedt, der har en andel på 24 procent i Blazar Capital, har været en fremtrædende figur som investor i ‘Løvens hule’, hvor han støttede flere virksomheder.

Nordgreen har været udfordret af konkurser blandt sine største kunder, herunder Galeria Karstadt Kaufhof og BlueBell Japan/Korea, hvilket har lagt et massivt pres på selskabets likviditet.

LÆS OGSÅ  Lewis Hamilton chokeret

Driftsdirektør Mikael Afzelius beskrev i april over for DetailWatch, hvordan disse store kunderes fiaskoer har ramt Nordgreen hårdt: “Når så store kunder går konkurs eller i rekonstruktion, så er det klart, at det presser likviditeten i et lille selskab som Nordgreen ekstremt hårdt.”

Nicolai Dyhr, som nu er kurator for konkursboet, bemærkede tidligere i Finans, at Nordgreen investerede kraftigt i markedsføring og brandopbygning, men at omsætningen og indtjeningen ikke kunne følge med de store investeringer. Dette har efterladt virksomheden med gæld for et tocifret millionbeløb. Nordgreen har i de seneste to regnskabsår tabt i alt 31 millioner kroner, og egenkapitalen for 2022 var på 12,3 millioner kroner.