Nu er stjernen gået bort.

Der er ikke mange i Danmark, der kan sige Egon uden at sige Benny og Kjeld.

Olsenbanden er en stolt del af dansk kulturhistorie.

Gennem årtier er filmserien blevet videregivet til nye generationer, men hvad mange danskere måske ikke er klar over er, at den norske pendant også er særdeles populær hos nabolandet.

LÆS OGSÅ  Gwen Stefani i shitstorm

Hvor den første ‘Olsenbanden’ film i Danmark udkom i 1968, udkom den første norske året efter i 1969.

Og nu er der trist nyt fra søsteren til en af filmstjernerne.

Den norske skuespiller Pål Johannessen er gået bort i en alder af 64 år.

Hans død skyldes et hjerteanfald, og han døde i familiens hytte i Sandefjord den 17. maj. Det var hans søster, der bekræftede dødsfaldet over for VG ifølge Dagbladet. “Vi holdt ferie i sommerhuset hver sommer. Pål, min mand Ramon og jeg. Vi hyggede os sammen. Pål havde et glimt i øjet, og vi havde det så sjovt sammen,” udtalte søsteren.

Johannessen var især kendt for sin rolle som Basse i de ikoniske “Olsenbanden”-film, hvor han spillede søn af karaktererne Valborg og Kjell Jensen (Kjell er den norske udtale af Kjeld, red.).

LÆS OGSÅ  Lisa Rinna lancere sit eget tv-show

Hans karriere begyndte allerede som barn, da han debuterede i filmen “The African” i 1966. Tre år senere fik han sin første rolle som Basse, en rolle han gentog hele syv gange gennem årene.

De norske tv-seere har ofte kunnet genopleve Basse og resten af banden i juletiden, noget Johannessen selv satte stor pris på. Han udtalte tidligere: “TV 2 har været gode til at sende ‘Olsenbanden’ i julen. Jeg synes, det er rart, og det ser ud til, at folk sætter pris på de film, selvom kritikerne også har slagtet dem.”

Den mest traditionsrige scene

En fast tradition i”Olsenbanden”-filmene var scenen, hvor Egon Olsen blev budt velkommen ud af fængslet.

Johannessen huskede tydeligt, hvordan han sammen med Kjell og Benny viftede med det norske flag for at byde Egon velkommen. “Den eneste forskel var, at jeg blev ældre og mere langhåret for hvert år,” har han tidligere fortalt.

LÆS OGSÅ  Stor ændring på vej i populært DR-program

Filmene om “Olsenbanden” har været utroligt populære i Norge, og i 2000’erne blev der også lavet flere varianter af “Olsenbanden jr.” Johannessen medvirkede senest i en “Olsenbanden”-film i 2022, hvor han havde en mindre rolle i “Olsenbanden – Siste skrik!”. Her blev de ikoniske roller som Benny, Kjell og Egon spillet af henholdsvis John Carew, Elias Holmen Sørensen og Anders Baasmo Christiansen.

Pål Johannessen efterlader sig et rigt filmisk eftermæle og mange minder for de norske seere, der gennem årene har fulgt hans optrædener i de elskede “Olsenbanden”-film.