Den tidligere statsminister stjal alt opmærksomheden
Søndag strømmede de kendte danskere til Fodboldfondens velgørenhedsgalla, der blev afholdt i Tivoli Hotel & Congress Center i København. På gæstelisten var blandt andre Helle Thorning-Schmidt, der fra 2011 til 2015 var statsminister i Danmark som den første kvinde nogensinde i øvrigt, og hendes mand Stephen Kinnock.
Den tidligere statsminister fik i den grad folk til at spærre øjnene op, da hun ankom på den turkis grønne løber ved gallaen.
Hun havde nemlig iført sig en helt speciel kjole, der matchede løberen og var gennemsigtig.
Ifølge BILLED-BLADET er kjolen designet af Patek Philippe, der ellers mest er kendt for urdesign af den mest eksklusive slags.
Helle Thorning-Schmidt havde dog en blazer ud over kjolen, så det var kun hende lange, lækre stænger, der blev vist frem.
Udsatte børn
Fodboldfonden fokuserer på at hjælpe udsatte børn og unge i Danmark. Dette betød meget for Josefine Høgh, der sammen med Anders Breinholt stod i spidsen for gallaen. Hun er nemlig selv mor til 2-årige Molly, som hun har sammen med Lasse Sjørslev.
“Der er bare nogle ting, der giver mening for en at tage del i. Og jeg synes jo, alle børn skal have lige vilkår, have mulighed for at gå ubekymret til livet, og det er der desværre mange unge mennesker, der ikke har mulighed for. Så er arrangementet med til at samle en masse penge ind, så de forhåbentlig kan komme ud og føle sig helt almindelige og måske ekstra heldige,” lød det fra Josefine Høgh til B.T.
I løbet af aftenen blev der samlet svimlende 2.400.220 kroner ind, afslører Fodboldfonden på Instagram.