Afskeden med Leo har ført til en pludselig beslutning hos Sussi
Musikduoen Sussi og Leo blev på tragisk vis halveret tidligere på året, da Leo efter længere tids sygdom døde i en alder af 67 år.
Hele Danmark måtte derfor vinke farvel til et stort navn indenfor popkulturen, og samtidig måtte Sussi tage afsked med både sin kollega og ægtemand.
Nu har den sorgende Sussi valgt at træffe et stort valg, i kølvandet på Leos død, skriver Ekstra Bladet.
Foruden musikken og kærligheden, delte Sussi også en række forretningsselskaber med ægtemanden Leo.
De tre selskaber der er tale om, blev brugt til at drive parrets musikforretning. Men nu skal tre blive til én.
Efter 20 år, har Sussi nemlig valgt at lukke to af selskaberne, som hun nu står alene med.
– Det gør jeg, fordi revisoren siger, at der ikke er grund til, at jeg har så mange selskaber. Hvis jeg kun har et til musikken og et lille et til merchandise, så er det nok. Så skal der ikke laves så mange regnskaber og så kan jeg spare på revisorhonoraret (…) Revisoren har nævnt det i flere år. Det er tovligt, at der har været flere selskaber, men Leo var ikke meget for at lave det om fortæller hun til Ekstra Bladet.
Sussi bekræfter overfor Ekstra Bladet, at lukningerne af de to virksomheder har økonomiske betænkninger bag sig.
– Det er mere praktisk på den måde. Desuden er jo alene om at tjene pengene nu, så det er fint, der bliver lavet den justering. Men det er godt nok en større operation. Det tager tre måneder at ændrer sådan nogle selskaber, uddyber forretningskvinden Sussi.
Men selvom der bliver skruet ned for forretningslivet, fortsætter musikken med at være skruet op til det maksimale.
I dag laver Sussi musik med en ny gruppe, efter mange års stærkt samarbejde med den afdøde Leo.