Skuespilleren, der var bedst kendt for sin rolle som Cedric Daniels i HBO-serien ‘The Wire’ og senest som Charon i ‘John Wick’-filmene, blev fredag morgen fundet død i sit hjem i Studio City, Los Angeles.

Lance Reddick er gået bort.

Den amerikanske skuespiller Lance Reddick er død i en alder af 60 år.

Det oplyser Mirror.

Over for TMZ fortæller politikilder, at han døde af naturlige årsager.

Udover ‘The Wire’ og ‘John Wick’ medvirkede den kendte skuespiller også i film og tv-serier som ‘Angel Has Fallen’, ‘Godzilla Vs Kong’, ‘Fringe’, ‘Bosch’ og ‘Oz and Lost’.

Lance Reddick nåede at færdiggøre en række projekter, som endnu ikke er blevet udgivet. Blandt andet spiller han den græske gud Zeus i den kommende Disney+-serie ‘Percy Jackson and the Olympians’.

Han efterlader sig hustruen Stephanie Reddick og to børn.